Mange i Silkeborg og omegn kender til koncentrationsbesvær, uro eller impulsivitet og spørger sig selv, hvor lang tid en udredning af ADHD tager. Det korte svar er, at det varierer meget. Ventetid, alder og om udredningen sker i det offentlige eller privat, har stor betydning for forløbets samlede længde.

Uanset hvor lang tid det tager, gælder det samme: En ADHD-diagnose kan kun stilles af fagfolk. Test på nettet og egne vurderinger kan ikke erstatte en grundig undersøgelse.

Hvad påvirker tidsforbruget?

Ventetiden er ofte den største del af forløbet. I det offentlige system bliver man typisk henvist via egen læge, og derefter venter man på en tid hos psykiatrien. Ventetiderne svinger over tid og mellem regioner, så det er en god idé at spørge sin læge, hvad man kan forvente lokalt.

Alderen spiller også ind. Udredning af børn og unge foregår ofte i et andet regi end hos voksne, og forløbet kan inddrage forældre, skole eller daginstitution. Hos voksne kan det tage tid at indhente oplysninger om barndommen, fordi symptomerne skal have været til stede tidligt i livet.

Nogle vælger en privat udredning for at komme hurtigere i gang. Det kan forkorte ventetiden, men det koster penge, og kvaliteten afhænger af, hvem der står bag. Tal derfor med din egen læge, før du beslutter dig, så du er sikker på, at forløbet lever op til faglige krav.

Sådan foregår selve udredningen

Selve udredningen består som regel af flere samtaler med en psykiater eller psykolog. Her gennemgår man symptomer, hverdagsliv, opvækst og eventuelle andre helbredsforhold. Ofte udfylder man også spørgeskemaer, og pårørende kan blive bedt om at beskrive, hvordan de oplever personen i forskellige situationer, både derhjemme og på arbejdet.

En vigtig del af arbejdet er at udelukke andre forklaringer. Søvnproblemer, angst, depression og stress kan give symptomer, der ligner ADHD. Derfor tager fagfolk sig tid til at se på hele billedet. Det kan forlænge forløbet, men det er netop det, der gør vurderingen pålidelig og brugbar.

Når undersøgelsen er afsluttet, får man en tilbagemelding med resultatet. Uanset om det ender med en diagnose eller ej, bør man få en forklaring og råd om det videre forløb. Det kan være behandling, støtte i hverdagen eller henvisning til andre fagpersoner, der passer til ens situation.

Derfor skal du ikke stille diagnosen selv

Online test og videoer på sociale medier kan få mange til at genkende sig selv i beskrivelser af ADHD. Men næsten alle oplever en gang imellem uro, glemsomhed eller besvær med at koncentrere sig. En diagnose kræver, at symptomerne er vedvarende og giver reelle problemer i flere dele af livet.

Hvis du eller dit barn har udfordringer, der fylder i hverdagen, er det første skridt at kontakte egen læge. Lægen kan vurdere behovet og henvise videre til en udredning. Forløbet kan tage tid, men en faglig vurdering giver det bedste grundlag for at få den rette hjælp.